www.jorras.dk

Tanzania Zanzibar

Tanzania og Zanzibar, juli og august 2005

Rejsedagbog for Jørgen Rasmussen


Indholdsfortegnelse

Kilimanjaro og optakt
 Dag 1 - Tirsdag 26.7 - Udrejse
 Dag 2 - Onsdag 27.7 - Moshi 1
 Dag 3 - Torsdag 28.7 - Moshi 2
 Dag 4 - Fredag 29.7 - Kilimanjaro 1
 Dag 5 - Lørdag 30.7 - Kilimanjaro 2
 Dag 6 - Søndag 31.7 - Kilimanjaro 3
 Dag 7 - Mandag 1.8 - Kilimanjaro 4
 Dag 8 - Tirsdag 2.8 - Kilimanjaro 5
 Dag 9 - Onsdag 3.8 - Kilimanjaro 6

Safari med forberedelse
 
 Dag 10 - Torsdag 4.8 - Moshi 3
 Dag 11 - Fredag 5.8 - Safari 1 - Lake Manyara
 Dag 12 - Lørdag 6.8 - Safari 2 - Ngorongoro
 Dag 13 - Søndag 7.8 - Safari 3 - Serengeti
 Dag 14 - Mandag 8.8 - Safari 4 - Serengeti
 Dag 15 - Tirsdag 9.8 - Moshi 4

Zanzibar
 
 Dag 16 - Onsdag 10.8 - Rejse til Zanzibar
 Dag 17 - Torsdag 11.8 - Stone Town 1 - Spice Tour
 Dag 18 - Fredag 12.8 - Kendwa beach 1
 Dag 19 - Lørdag 13.8 - Kendwa beach 2
 Dag 20 - Søndag 14.8 - Kendwa beach 3
 Dag 21 - Mandag 15.8 - Kendwa beach 4
 Dag 22 - Tirsdag 16.8 - Stone Town 2
 Dag 23 - Onsdag 17.8 - hjemrejse

Tilbage til dag 1 - 9...

Dag 10 - Torsdag 4.8 - Moshi 3

Denne dag var forberedelsesdag til safari. Topas og den lokale operatør Zara skulle have vasket teltene, som var godt beskidte, da de også skulle med på safarien. Vi andre kunne dog bare dangdere den. Efter morgenmaden ved 8-tiden tog jeg lige et stop i internet-rummet for at sende livstegn til mine søskende. Herefter spadserede Per, Gunvor, Gry og jeg ind til Moshi langs jernbanesporet.

Vi brugte en god del af dagen på at udforske mere af Moshi. Vi fandt bl.a. et endnu større lokal marked med frugt og grønt mv. end vi så de foregående gange vi var i Moshi. Vi fik souvenirshoppet. Jeg fik pruttet mig frem til en Kili t-shirt og en Tanzania fodboldtagtig t-shirt. Vi aflagde også veksleboden et besøg, hvor jeg vekslede 200USD til 220.000TSH (igen små sedler til ringere kurs). Jeg stak også hovedet ind i en af de lokale banker og vekslede 10000TSH sedlerne til mindre størrelser, der var lettere at komme af med.

På vej ind til Moshi 04/08
På vej ind til Moshi
04/08 (gv-8043-Negative0-24-22A(1).jpg)
Jørgen, Gry, Gunvor og Per hænger ud på Coffee Shop 04/08
Jørgen, Gry, Gunvor og Per hænger ud på Coffee Shop
04/08 (jr-08040003.JPG)
Coffee Shops facade 04/08
Coffee Shops facade
04/08 (jr-08040005.JPG)

Midt på dagen tog vi igen og besøgte Coffee Shop. Jeg fik banan milkshake, omelet, kaffe og kanelmuffin. Her hang vi ud 1½ time. Vi besøgte også deres souvenirshop. Jeg købte en Kilimanjaro nøglering og en "tråd cykel". Vi gik nu langsomt tilbage mod hotellet. Jeg købte et par sandaler lavet af bildæk - dog lidt for dyrt da jeg ikke fik pruttet nok igennem. (Det skal man ellers være lidt omhyggelig med, da man ellers kan være medvirkende til at hæve prisniveauet som kan gå ud over de lokale).

Gunvor ville tage sort/hvid-billeder af de lokale børn (gæt hvad årets kalender-projekt fra Gunvor vil have som tema ;-) ), så vi gik væk fra jernbanesporet og gik langs vejen. Gunvor havde slikkepinde og Per havde bolsjer, som belønning for at blive fotograferet. Men der var hurtigt udsolgt, da der lynhurtigt stod en kæmpe kødrand af unger, som ville fotograferes. Mange fulgte os helt til Springland, men det sidste korte stykke afledte nogle tyske turister børnenes opmærksomhed. Et charmerende indslag.

Børn i Moshi 04/08
Børn i Moshi
04/08 (gv-8042-Negative0-20-18(1).jpg)
Børn i Moshi 04/08
Børn i Moshi
04/08 (gv-8042-Negative0-23-21(1).jpg)
Børn i Moshi 04/08
Børn i Moshi
04/08 (gv-8042-Negative0-04-02(1).jpg)

Efter aftensmaden blev der igen hygget igennem i gårdhaven med Kili- og Safari-øl. Men så var det ned og pakke taskerne til safari-turen.

Safari Lager Kilimanjaro premium lager
Serengeti premium lager Tusker lager

Det lokale pilsner øl fra Tanzania

Dag 11 - Fredag 5.8 - Safari 1 - Lake Manyara

Rutinen denne dag var næsten magen til Kili-starten. Overskydende bagage i depotet. Afregning for vand, øl, vasketøj og internet. Og efter morgenmaden var vi klar til afgang 8:30. Og vi ventede og ventede. Men der kom ingen busser og jeep. Andre turistgrupper blev afhentet til Kili eller safari. Hen mod kl. 10 kom vores 2 4WD busser og en jeep endeligt. Så lettere forsinket blev vi læsset ombord og satte først kursen op til Moshi til et stop ved Zara's hovedkvarter for at fikse "permits".

Så kørte vi endelig ved ca 11-tiden mod Lake Manyara, som var det første punkt for safari. Det gik vest på ad nogle rimelige veje fra Moshi til Arusha. Vi "strejfede" kun Arusha men kom ud på en endnu bedre vej. Per, Gunvor og jeg kørte sammen i den "hvide" 4WD bus, som skramlede noget, men vi anede ikke uråd endnu (teaser til hvad der videre skete på safarien ;-)

Elefant ved Lake Manyara 05/08
Elefant ved Lake Manyara
05/08 (jr-08050013.JPG)
Elefantbaby ved Lake Manyara 05/08
Elefantbaby ved Lake Manyara
05/08 (jr-08050012.JPG)
Elefant ved Lake Manyara 05/08
Elefant ved Lake Manyara
05/08 (jr-08050030.JPG)

Det tørre vinter/tørperiode landskab fløj forbi. Vi kørte med udsigt til det vulkansk skabte område med små og store udslukte vulkaner - domineret først af Kilimanjaro ved Moshi, Mount Meru ved Arusha og siden oplandet til Rift Valley forkastningerne. Massaier ses nu i landskabet i deres let genkendelige kapper i røde nuancer med deres kvæg eller gedeflokke.

Vi gjorde stop en enkelt gang undervejs ved en mere eksklusivt souvenirshop, hvor vi kunne låne toiletter og spise frokosten (madpakkkerne) i haven/parken. Få købte noget på stedet. Ved ca. 15-tiden ankom vi til vores camp: Twiga Camp (Twiga er swahili for giraf). Den lå i den lille by Mto wa Mbu syd for Lake Manyara. Vi fik stillet vores telte op. Det skulle vi selv stå for på safarien, da der nu kun var en enkelt support jeep med, med køkken crewet, deriblandt vores kok Joyce.

Gråspurve - nå nej de allesteds nærværende gazeller 05/08
Gråspurve - nå nej de allesteds nærværende gazeller
05/08 (gv-1-IMG_3567.JPG)
Udsigt fra safaribussen 05/08
Udsigt fra safaribussen
05/08 (jr-08050028.JPG)
Zebraer ved Lake Manyara 05/08
Zebraer ved Lake Manyara
05/08 (gv-1-IMG_3568.JPG)

Kl. ca. 16 var det så afgang på første "game drive" ved Lake Manyara, som lå ca. 10 min fra Camp Twiga. Først i jungle og siden på åbne sletter ved søen. Vi kørte rundt i 2 timer og så allerede en del Afrika-klassikere.

Lake Mayara
Taget i vores 2 4WD busser og i jeepen blev hævet, så man kunne stå op og kigge ud mens vi kørte. På de ca. 2 timer vi kørte rundt ved Lake Manyara så vi bl.a.: Bavianer, elefanter, gnuer, bøfler, vortesvin, marrekat, flodheste, pelikaner, marabou storke, zebraer, impalaer, giraffer, ægyptiske gæs og isfugl.

Ved 18:30-tiden var vi tilbage i Twiga til aftensmad under åben himmel rundt om samme bord og på samme skamler, som vi anvendte på bjerget. Morten informerede under middagen om den kommende dag, herunder at vi nok ikke skulle ligge i den forventede camp på Serengeti, men skulle tildeles en anden længere væk, lig med længere kørestræk næste dag.

Efter aftensmaden gik en del over i Twigas bar og fik et par øl. Pludseligt blev der rykket rundt på borde og stole og vi blev overrasket af et "cultural show" med tanzaniansk sang og dans - efterfulgt af akrobatik opvisning. Flot og underholdende. Men så var det også sengetid.

Dag 12 - Lørdag 6.8 - Safari 2 - Ngorongoro

Vi skulle tidligt op, teltene slås ned, morgenmad indenbords da vi havde en lang køredag foran os. Den oprindelige camp for aftenen og natten midt på Serengeti måtte opgives pga. ikke fungerende toiletter. Vi skulle derfor overnatte på en camp lige uden for Serengetis nordvestlige hjørne. Og der var langt at køre op.

Farvel til Twiga og Mto wa Mbu. Først måtte busserne klatre op ad de snoede men gode veje af Rift Valley sænkningen/forkastningen. Vi stoppede kort på en p-plads med fabelagtig udsigt over Lake Manyara. Så kørte vi mod Ngorongoro krateret. Ngorongoro er den største bevarede vulkanske caldera, dvs. en indsunken vulkan, hvor toppen af bjerget er kollapset ned i det tømte magmakammer. Krateret som står tilbage har næsten lodrette vægge og er ca. 18-20 km i diameter. Ngorongoro indeholder stort set alle dyr fra den østafrikanske savanne på et meget lille område og har en af Afrikas største tætheder af rovdyr.

Tæt ved krateret ophørte den gode asfaltvej og vi bumlede derudaf i vores larmende og rystende 4WD-bus. Fremme ved Ngorongoro Conservation Area gate steg vi alle ud og snusede lidt i den lokale info-hus/souvenirshop, mens der blev ordnet "permits". Det var stadig tidlig formiddag og her i højderne på krateret lå skyerne tæt så der ikke var nogen udkig.

Så bumlede vi videre op og op ad snoede og ujævne veje. Grønt ind mod kraterkanten og skyer til den anden side. Vi stoppede kort ved Ngorongoro Viewpoint, men steg ikke ud da vi bare så ind i en sky. Da vi var helt oppe på kraterkanten kørte vi med uret og fik nu det første kig ind i krateret. Hist og her gik masaier med kvæg- eller gedeflokke. Ved en t-vej hvor man enten kunne fortsætte til Serengeti, tog vi den anden vej og begyndte hårnåle-nedkørslen til kraterbunden. 4WD-bussen hoppede af sted og vi fik flere mavepustere inden i bussen - de fjedre der var på bussen havde kendt bedre dage.

Nede i krateret var vi nu klar til 3 timers "game drive". Krateret er jo kun godt 20 km i diameter så man kunne hele tiden i 360 graders omkreds se kraterkanten hæve sig majestætisk. Savannelandskabet i bunden af krateret var knastørt, brunt og støvet, da det var tørtid. Toppen af bussen var blevet hævet, så vi igen kunne stå og kigge ud.

Gnuer i Ngorongoro 06/08
Gnuer i Ngorongoro
06/08 (gv-1-IMG_3580.JPG)
Gnu i Ngorongoro 06/08
Gnu i Ngorongoro
06/08 (jr-08060013.JPG)
Zebra i Ngorongoro 06/08
Zebra i Ngorongoro
06/08 (gv-8035-Negative0-08-06(1).jpg)

Ngorongoro
Vi så: Gepard, løver (4), hyæne, jackal, impala, tompson gazeller, gnu, zebra, vortesvin, flodheste, bøffel, elefant, fugle, flamingoer (på afstand) m.fl.

Gepard i Ngorongoro 06/08
Gepard i Ngorongoro
06/08 (gv-8035-Negative0-07-05(1).jpg)
Løver i Ngorongoro 06/08
Løver i Ngorongoro
06/08 (gv-1-IMG_3585.JPG)
Hyæne i Ngorongoro 06/08
Hyæne i Ngorongoro
06/08 (jr-08060019.JPG)

Dyrene vi spottede var alle overvejende upåvirkede af de mange 4WD'er og jeeps, som susede rundt i krateret af de støvede veje fra det ene dyr til det næste. Så vi kom ganske tæt på de dyr vi så og selv mig lille kamera uden imponerende zoom kunne være med. Højdepunkterne var helt klart kattedyrene.

Frokosten blev indtaget ved bredden af en lille sø, hvorfra der var udsigt til nogle flodheste, som lå midt i søen og slappede af. Der var et livligt leben af småfugle, perlehøns og glenter ved turisternes frokoststed. Vi havde denne, som alle safaridagene, en madpakke med forberedt af kokken. Typisk en flaske vand, sandwich, kylling, frugt - og der var plads til en del variation.

Så var det roligt på vej ud af krateret igen og op ad de dårlige og ujævne veje. Vores 4WD fik rigeligt med tæsk. Oppe af krateret gik det nu der ud af mod Serengeti. Det første lange stykke var dog stadig i Ngorongoro Conservation Area. Næste pause efter krateret var ved gaten til selve Serengeti - et par træer og klipper midt på den ellers totalt flade slette.

Turister i deres beskyttende blikdåse 06/08
Turister i deres beskyttende blikdåse
06/08 (gv-1-IMG_3576.JPG)
Pause ved 'grænsen' til Serengeti 06/08
Pause ved 'grænsen' til Serengeti
06/08 (jr-08060029.JPG)
Karibu Hifadhi Ya Serengeti 06/08
Karibu Hifadhi Ya Serengeti
06/08 (jr-08060028.JPG)

Området var totalt fladt, brunt og knastørt og støvet. Ikke nogen tegn på frodighed. Lige efter Ngorongoro havde vi set nogle giraffer. Og her midt på sletten så vi de allesteds nærværende tompson gazeller og impalaer. Også nogle spredte strudse.

Vi havde næste stop ved Naabi Hill gate, som lå ved nogle kopjes (klipper som stikker op fra undergrunden) midt på sletten. Vi stod ud og så os omkring. Vi handlede lidt vand og sodavand i shoppen, mens endnu en "permit" blev håndteret.

Vores hvide 4WD bus havde det sidste stykke vej til Naabi Hill gate kommet med højere og højere mislyde fra venstre baghjul og mens vi var ude af bussen blev fjederen forsøgt nødtørftigt repareret. Bagagen blev overført til den grønne 4WD bus. Kun 4 turister blev tilbage i bussen bl.a. Per og jeg. Vi kørte nu nordpå fra Naabi Hill. Men der gik ikke mange kilometer, så var den gal igen med vores bus. Reparationen holdt ikke. De sidste 4 turister skulle klemmes ind i den grønne bus og jeepen. Jeg var sidste mand ombord i den grønne bus og fik plads på den ubekvemme forhøjning bag chaufførens sæde over hjulkassen med ryggen mod køreretningen. Tja, det var jo også en slags oplevelse og vi kom "hinanden" endnu tættere ved i bussen.

Heldigvis blev vejene bedre og fjedrene i den grønne bus var lysår bedre end i den hvide. Der blev kørt stærkt nordpå. Det havde taget en del tid og den oprindelige plan var at være fremme i vores camp inden mørket faldt på. Vi passede Seronera, som er "fikspunktet" for safari og turisme midt på Serengeti. Videre nordpå mod Ikoma gate. Her holdt vi en kort pause og så kørte vi videre til Fort Ikoma gennem den lille landsby og videre 4 km gennem bushen i nu bælgravende mørke.

Fremme ved campen som vi ikke rigtigt kunne overskue i mørket, da det var bælgravende, blev teltene sktraks slået op i billygternes skær. Der var et par andre grupper i campen også. Supply-bilen var fremme og borde og skamler var stillet frem.

Det var et særdeles stemningsfuldt aftensmåltid under stjernernes skær i den lune savanneaftenluft med savannens lyde. Vi skulle selv sørge for drikkevarer, så jeg hentede et par lunkne safariøl fra teltet til Per, Gunvor og jeg. Vi var blevet fortalt, at campen ikke var afskærmet og at savannens og bushens dyr havde fri adgang, så man var lidt oppe på dupperne når man gik gennem det høje tørre græs den korte tur over til de glimrende hug-toiletter. Vi havde jo bl.a. kunne høre, at der var hyæner i området.

Efter aftensmaden blev der hygget i mørket og Gunvor tryllede en flaske Konyagi frem - den lokale tanzanianske gin variant. Den skulle have et skud bitterlemon sodavand.

Dag 13 - Søndag 7.8 - Safari 3 - Serengeti

Det var et flot syn i campen at stå op til. Solopgang over savannen. Lejren lå midt i en træklædt savanne mellem nogle højedrag. Morgenmaden blev indtaget under åben himmel. Den hvide bus var ikke nået frem, så vi blev igen stuvet i 2 biler. Nu var vi dog på "game drive", så det foregik noget langsommere og vi kunne stå op og kigge ud, så der var bedre albuerum. Den hvide bus ville møde os senere.

Solopgang over Ikoma Camp 07/08
Solopgang over Ikoma Camp
07/08 (gv-1-IMG_3601.JPG)
Morgenmaden indtastes i den gryende sol 07/08
Morgenmaden indtastes i den gryende sol
07/08 (gv-1-IMG_3603.JPG)
Krokodille - Serengeti 07/08
Krokodille - Serengeti
07/08 (jr-08070007.JPG)

Fra Ikoma Camp kørte vi tilbage til Ikoma Gate ind til Serengeti. Og så kørte vi ellers "game drive" i området ved Seronera. Som det måske har kunnet regnes ud af det ovenstående, går "game drive" ud på at køre roligt rundt i et område. Når nogen så spottede dyr, så stoppede man, og var vi heldige kom dyrene helt tæt på bilen, da dyrene generelt ignorerede dem. Og hvis vi bare ikke var for højlydte, kunne vi sagtens tale sammen uden at skræmme dyrene væk. Et af de få stop, hvor vi kunne komme ud af bilen var ved en "hippo pool", hvor vi fra en højtliggende bred havde godt udkig ned i et vandhul ved en noget indskrænket flod, hvor en stor flok flodheste lå og slappede (og fes den af bogstavelig talt). Der lå også et par dvaske krokodiller og nogle store krokodille unger. Det meste "farlige" dyr i denne situation var næsten de små men meget irriterende og bidende tsetse fluer, som kunne være bærere af en parasit som kan medføre sovesyge.

Flodheste i 'hippopool' - Serengeti 07/08
Flodheste i 'hippopool' - Serengeti
07/08 (jr-08070010.JPG)
Drikkende giraf - Serengeti 07/08
Drikkende giraf - Serengeti
07/08 (jr-08070017.JPG)
Leopard i træ - Serengeti 07/08
Leopard i træ - Serengeti
07/08 (gv-8041-Negative0-37-35A(1).jpg)

Da vi mødte den hvide bus kom vi "hjem" - Per, Gunvor og jeg - men dens fjedres tilstand var stadig i skarp kontrast til den grønne bus. Alt rustede og skramlede stadig. Heldigvis foregik alt langsommere på "game drive". Frokosten blev indtaget ved et turistcenter ved Seronera anlagt ved nogle kopjes klipper. Der var også en Serengeti udstilling vi kunne gå rundt og se på. Herefter var det tilbage på "game drive".

Vandhul - Serengeri 07/08
Vandhul - Serengeri
07/08 (jr-08070014.JPG)
Elefant - Serengeti 07/08
Elefant - Serengeti
07/08 (jr-08070028.JPG)
Gazeller - Serengeti 07/08
Gazeller - Serengeti
07/08 (gv-1-IMG_3659.JPG)

En af de mere spændende episoder var, at vi holdt stille og iagttog en elefantflok helt tæt på. Chaufføren holdt motoren i tomgang med foden på koblingen, hvis elefanterne skulle fatte interesse for bilerne. Et par af elefanterne begyndte at puste jord op og "vifte" aggressivt ørerne, så vores chauffører lod bilerne trille væk. Vores hvide bus var dog bagerst og pludselig sad vi fast og elefanterne stod stadig i aggressiv positur. Vi forestillede os straks bilen torpederet af en aggressiv elefant. Efter at chaufføren opdagede at 4WD ikke var slået til på forhjulene lykkedes det at få bussen fri og "faren" drev over. Men ellers var en af de helt store oplevelser at spotte en leopard, som var et af de mest sky dyr vi oplevede på safari. Og vi var da også kun kommet hen og holde stille før den hoppede ned af det træ den lå i og luskede væk i det høje græs.

Efter nogle timer kørte vi igen nordpå med Ikoma gate. Vi nåede tilbage til Ikoma Camp med ca 1 times lys tilbage omkring 17:30-tiden. Nogle, bl.a. Gunvor, gik op på den lokale klippe for at få en god udsigt over Ikoma området. Jeg blev ved teltet og fik skrevet lidt i dagbogen. Det mørknede og var tid til aftensmad. Lidt før aftensmaden var der kommet 67 regndråber, men de næsten fordampede med det samme.

Hygge rundt om bålet i Ikoma Camp 07/08
Hygge rundt om bålet i Ikoma Camp
07/08 (gv-1-IMG_3662.JPG)
Rangeren fortæller om de forgiftede pile til Olav 07/08
Rangeren fortæller om de forgiftede pile til Olav
07/08 (gv-1-IMG_3669.JPG)
Dette er ikke rangeren, man kunne tage fejl 07/08
Dette er ikke rangeren, man kunne tage fejl
07/08 (gv-1-IMG_3670.JPG)

Aftensmaden blev indtaget det lille halvtags-hus. Efter aftensmaden rykkede vi ud til et bål rangerne havde tændt. Her sad vi og hyggede et par timer. Gunvor tryllede igen sin Konyagi frem. Mens vi sad om bålet kom en ranger listende. Han var stedet vagt og det foregik med bue og pil. Pilene skulle efter hans eget udsagn være med gift. Flere, deriblandt jeg, fik lov at trække i buen og der skulle lægges kræfter i for at trække den fuldt ud. Så vi var meget tryggere nu vi vidste, at han listede rundt om lejren om natten og holdt vagt.

Serengeti:
På vores 2½ "game drive" dage i Serengeti, primært omkring Seronera, så vi bl.a. følgende:
Leopard, elefanter, zebra, gnu, tompson gazelle, impala, giraf, flodhest, krokodille, bøffel, vortesvin, flere andre gazelle arter, gribbe, marabou storke, ørne, dødningehoved aber (hr. Nilsson - nej ikke i familie med Morten vores turleder ;-) m.fl.

Dag 14 - Mandag 8.8 - Safari 4 - Serengeti

Så var det tid at pakke Ikoma Camp ned. Teltene i hvert fald. Morgenmad derefter og så gik det ud på "game drive" igen. Allerede i Ikomas nærhed så vi gnuer og zebraer - og selvfølgelig tompson gazeller. På vejen hjem i går havde vi også set en kolonne elefanter små 3 km fra lejren. Vi ræsede igen ned i nærheden af Seronera og kørte "game drive".

Karakteristisk træ - Serengeti 08/08
Karakteristisk træ - Serengeti
08/08 (gv-1-IMG_3702.JPG)
Giraf - Serengeti 08/08
Giraf - Serengeti
08/08 (jr-08080008.JPG)
Turisterne ved Masailandsbyen 08/08
Turisterne ved Masailandsbyen
08/08 (gv-1-IMG_3704.JPG)

Ved 10-tiden kørte vi pludselig ind på en servicestation ved Seronera. Den var gal igen med den hvide bus. Reparationen holdt ikke. Der gik ¾ time mens man forsøgte at finde ud af, hvad der skulle gøres. En beslutning blev taget. Vi skulle fortsætte vores "game drive" med at læsse alle ind i de 2 andre biler - tja det havde vi jo prøvet før. Men denne gang kom jeg ombord på jeepen. Så fik jeg også prøvet den.

På dette sidste "game drive" lykkedes det sandeligt igen at spotte en leopard - og 3 hunløver et stykke væk. Men så kaldte Omari over radioen, at han havde fundet en ny bil og det aftaltes et rendezvous med den. Det var en tip top jeep og Gunvor, Per, Gry, Rasmus og jeg blev læsset over i den. Nu gik det hastigt syd på, da vi var færdige med dagens "game drive". Dejligt med en bil med fuldt fungerende fjedre. Næste stop var Naabi Hills gate, hvor frokosten blev indtaget. Så gik det videre på vej ud af Serengeti i fuld fart. Jeepen nærmest svævede over de ujævne veje.

Masaier 08/08
Masaier
08/08 (jr-08080011.JPG)
Indbudt til Masaidans 08/08
Indbudt til Masaidans
08/08 (gv-8046-Negative0-08-06(1).jpg)
Masaikvinder 08/08
Masaikvinder
08/08 (jr-08080019.JPG)

Vi stoppede ved en turist-masai landsby. Morten havde forinden indsamlet 10000TSH fra hver af os og så startede showet. Masaierne startede med danse og sangopvisning uden for landsbyen og det fortsatte indenfor i den krat-forskansede landsby. Nogle kvinder poserede i halvcirkel og nogle mænd lavede "masai hoppedans", som vistnok skal demonstrere hvor drabelige krigere de er. En enkelt turist blev inviteret til at prøve at hoppe med. Han blev udstyret med en masai-stok. Nå jo - turisten var mig. Så jeg hoppede det bedste jeg havde lært. Sjovt indslag. Vi fik lov at besøge et af husene, hvor en masai berettede lidt om deres liv. Der var meget trangt og mørkt i de lerklinede huse. Meget interessant. Bagefter gik vi lidt rundt i landsbyen og fotograferede. Sidste punkt var at vi så deres nyopførte skole, hvor børnene sad klar til turisternes indtog og lod sig fotografere. Man kunne donere penge til deres skole - således gjort. Der var masser af masai souveniers til salg alle steder i Tanzania, men dette var nok det meste autentiske sted at købe dem, så flere gjorde deres souvenirkøb her, jeg købte en kalabas-flaske, som benyttes til masaiernes blod-mælke drik.

Masaibørn 08/08
Masaibørn
08/08 (jr-08080012.JPG)
Indgang til Masaihus 08/08
Indgang til Masaihus
08/08 (jr-08080036.JPG)
Masaibørn i den lokale børnehaveklasse 08/08
Masaibørn i den lokale børnehaveklasse
08/08 (jr-08080038.JPG)

Efter masailandsbyen ræsede vi tilbage mod Ngorongoro, langs kraterkanten og ud gennem gaten. Kl. var ca. 17:30. Vi havde stoppet enkelte gange bl.a. for at tage fotos af en elefant tæt ved vejen og fra viewpoint, hvor der nu var fabelagtig udsigt ud over Ngorongoro krateret. Vi stoppede ved en roadside souvenirshop for at købe et masaitæppe til Vidar fra rejseselskabet, som havde fødselsdag og skulle fejres senere om aftenen. Gunvor købte efter at Per havde pruttet prisen ned i 14000TSH.

Og så videre til aftenens camp, som var en campingplads ved byen Karatu ikke langt fra Ngorongoro krateret. Vi var ankommet ca. 1 time før de næste. Vi slog de telte op vi havde med i vores jeep og gik så i baren. De andre havde haft uheld med supply-bilen, som var brudt sammen. Så aftensmaden var noget forsinket. Først kl. 21:30 var den klar. Men så havde Morten på Topas' regning kunnet give en omgang i baren, som plaster på de mange genvordigheder med bilerne. Vidar fik sin gave overrakt og den kom straks på. Og så fik han dansk fødselsdagssang. Efter maden var der selskabeligt lag med konyagi til ca. midnat.

Vue ned i Ngorongoro krateret 08/08
Vue ned i Ngorongoro krateret
08/08 (jr-08080046.JPG)
Lejren sættes op i Karatu 08/08
Lejren sættes op i Karatu
08/08 (pj-IMG_0642.JPG)
Morten i baren i Karatu med 'en omgang' 08/08
Morten i baren i Karatu med 'en omgang'
08/08 (gv-1-IMG_3714.JPG)

Dag 15 - Tirsdag 9.8 - Moshi 4

Op ca. kl. 6. Teltene pakkes. Morgenmad og afgang i én bus ca. kl. 8. Dagen var transportdag tilbage til Moshi. Det var uproblematisk af de gode veje fra Karatu, forbi sydenden af Lake manyare ved Mto wa Mbu, videre forbi Arusha og til Moshi.

Vi havde et enkelt pitstop samme sted vi holdt pause på udturen. Lidt over kl. 12 var vi ved Springlands. Vi fik rum tildelt og skulle igen i depotet. De havde gemt Pers bagage godt, så det tog ham mindst en halv time at lede den frem i depotet. Kl. 13 skulle der have været serveret frokost, men den var forsinket, så over en kølig øl kunne Morten i stedet informere om turen til Zanzibar.

Morgenmad i Karatu 09/08
Morgenmad i Karatu
09/08 (jr-08090003.JPG)
Vores supportcrew klargør morgenmaden 09/08
Vores supportcrew klargør morgenmaden
09/08 (jr-08090002.JPG)
Tilbage i Moshi på Springlands 09/08
Tilbage i Moshi på Springlands
09/08 (jr-08090007.JPG)

Så var det tid til frokost og efterfølgende var jeg 30 min. på nettet for at tjekke poste og sende epost til søskende. Så op til et bad og en barbering - og så ned poolside og komme ajour med dagbogen - som dog også kunne skrives under busturen til Moshi (så gode var vejene). Det blev også til et par dyp i poolen.

Ved 18-tiden ville Gry godt shoppe i den lokale souvenirshop ved siden af hotellet, så jeg fulgte med derhen. Nogle uvorne canadiske unge sørgede "underholdningen" ved at købe en kæmpe masai træfigur, som var støbt ned i jorden foran shoppen. Det skabte lidt opløb, da indehaverne gik i gang med hakker for at få den op. Den tog de senere med ind i restauranten på Springlands. Gry fik shoppet lidt souvenirs, hvorefter vi trissede tilbage på hotellet.

Kilimanjaro set fra Moshi 09/08
Kilimanjaro set fra Moshi
09/08 (gv-1-IMG_3721.JPG)
Kilimanjaro set fra Moshi 09/08
Kilimanjaro set fra Moshi
09/08 (jr-08090006.JPG)
Kilimanjaro set fra Moshi 09/08
Kilimanjaro set fra Moshi
09/08 (pj-IMG_0647.JPG)

Tilbage til poolside. Siden aftensmad og et par hygge kili-øl bagefter i gårdhaven. Ned på værelset og pakke og så i seng, da vi skulle meget tidligt op næste dag.

Læs videre om dag 16...

tirsdag d. 13 sep. 2005
www.jorras.dk