Jørgen Rasmussen - www.jorras.dk

Skotland Resumé af tur til Skotland april 1998 Skotland

The West Highland Way og Isle of Skye

The West Highland Way badge

Indeks

Forberedelsen
Lørdag d. 18.4.1998 - Udrejsedag
Søndag d. 19.4.1998 - Milngavie til Garadhban Forest - 27 km - dag 1.
Mandag d. 20.4.1998 - Garadhban Forest til Rowardennan - 18 km - dag 2.
Tirsdag d. 21.4.1998 - Rowardennan til Inverarnan - 21 km - dag 3.
Onsdag d. 22.4.1998 - Inverarnan til Auchtertyre - 16 km+ - dag 4.
Torsdag d. 23.4.1998 - Auchtertyre til Inveroran Hotel - 19 km - dag 5.
Fredag d. 24.4.1998 - Inveroran Hotel til Kingshouse Hotel - 16 km - dag 6.
Lørdag d. 25.4.1998 - Kingshouse Hotel til Kinlochleven - 14 km - dag 7.
Søndag d. 26.4.1998 - Kinlochleven til Fort William - 20 km - dag 8.
Mandag d. 27.4.1998 - Hviledag i Glen Nevis/Fort William.
Tirsdag d. 28.4.1998 - Rejsedag til Isle og Skye, aftenvandring ved Portree.
Onsdag d. 29.4.1998 - Vandring nord for Portree/sydlige Trotternish.
Torsdag d. 30.4.1998 - Rejsedag til + shopping + afslapning i Fort William.
Fredag d. 1.5.1998 - Hjemrejse.
Adresser m.m.

Forberedelsen

Preben og jeg havde gennem flere år hver især forestillet os at vi engang skulle gå The West Highland Way (WHW) i Skotland. Henad vejen i 1997 blev vi enige om, at vi i foråret 1998 skulle afsted og gå WHW sammen. Preben som på forhånd havde længerevarende kendskab til den skotske natur og vejret fra sit etårige ophold derovre i 1992/93, kunne på forhånd fastlægge at WHW skulle gås i midten af foråret for at undgå plagen med midges, som er små fluer og dansemyg som kommer frem i massive mængder, når forårsvarmen kommer til det skotske højland.

Det blev derfor klart, at slutningen af april ville være perfekt. Også i praksis erfarede vi senere at tidspunktet var perfekt, da vi netop styrede fri af en masse vandrere i påsken, som lå i starten af april og vandrere omkring den britiske forlængede week-end op til en bank holiday ved overgangen til maj måned.

Det eneste som var forberedt hjemmefra var indkøb af passende udstyr og en flybillet. Flybilletten ordnede Jette gennem Carlson Wagonlit. Udstyret blev primært indkøbt i Spejdersport ved Nørreport, og for mit eget vedkommende omfattede det: Ny rygsæk, ny sovepose, nye vandrestøvler, nye vandrebukser og nyt vandretelt (3,4 kg) og en masse nips.

Jeg fik prøvet de nye støvler af på en række korte ture hjem fra arbejde, hvor jeg gik fra Måløv, Veksø og Stenløse S-stationer til Ganløse. Også en 20 km tur med rygsækken lastet med 10 kg fra Ganløse rundt om Farum Sø blev det til. Tilsyneladende passede støvlerne perfekt for det lod ikke til at der var optræk til vabler.

I ugen op til afrejsen blev rygsækken pakket og vejet på badevægten - ca. 19 kg. Det skulle vise sig at være ønskværdigt at den havde været bare 5 kg lettere, men den bedste lærdom indhentes ved egen erfaring.

Lørdag d. 18.4.1998 - Udrejsedag

Check-in i Kastrup var allerede kl. 6:45. Preben og Jette kom og hentede mig i Ganløse kl. 5:15, hvorefter vi kørte tilbage til København og samlede Merete (Jettes søster) op og kørte til lufthavnen.

Vi fik checket ind i god tid og sagt farvel. Vi fløj med British Airways og skulle via London til Glasgow. Bagagen blev dog checket ind direkte til Glasgow, så vi ikke skulle bekymre os om den i London. 7:30 afgik flyet mod London Gatwick, hvor vi ankom kl. 8:45. Der var lige tid til te og croisant inden check-in og afrejse fra Gatwick med indenrigsrute til Glasgow. Begge flyture var stille og rolige. Afrejsen fra Gatwick var dog 30 minutter forsinket. Vi landede i Glasgow kl. 11:55, hentede bagagen og tog en taxa til George Sq. i det centrale Glasgow.

Mht. afhentning af bagagen var en af mine latente bekymringer på flyture ved at blive en realitet. Jeg frygter altid at bagagen havner andre steder end jeg. Bagagen havde dog fundet vej til Glasgow, men fordi bagage-lablen var faldet af var den ikke blevet placeret sammen med den øvrige bagage fra London, men var i stedet røget på bagagebåndet til en flyankomst fra Irland. Lettelsen var stor da jeg efter 20-25 minutter fandt min rygsæk.

I Glasgow opsøgte vi turist kontoret (TIC) og Preben bookede bed and breakfast (B&B) i Milngavie (udtale: [Mullgay]), som er en forstad til Glasgow hvor WHW starter. Jeg fik også indkøbt mit eget kort over WHW. Preben havde sit kort fra den officielle guidebog, som Preben havde købt hjemme i København.

Vi deponerede rygsækkene på Buchanan busstationen og vandrede rundt i et solrigt og lunt Glasgow og fik overstået en række småærinder, såsom postkort og frimærke indkøb, hævning af kontakter i kontantautomat på VISA-kort, og Preben fik indkøbt gas til feltkomfuret.

Ved 16-tiden hentede vi rygsækkene igen og tog et tog til Milngavie. Her ankom vi omkring 17-tiden. Inden vi drog ud til vores B&B indkøbte Preben lidt madvarer til turen i det lokale Tesco-supermarked. Vi forsøgte herefter til fods at lokalisere vores B&B, men gav op og gik tilbage til stationen. Vores værter på B&B havde tilbudt at hente os i bil på Milngavie station.

Vi blev afhentet og installeret på vores B&B, og foretog os ikke mere den aften andet en at zappe lidt på TV'et.

Søndag d. 19.4.1998 - Milngavie til Garadhban Forest - 27 km - dag 1.

Ved morgenmaden på vores B&B i Milngavie traf vi en englænder som lige havde overstået WHW og havde returneret til Milngavie for at hente sin bil. Han fortalte lidt om sine oplevelser - bl.a. bed vi mærke i at han mente at turen op langs Loch Lomond var turens hårdeste, selvom det var inden man nåede højlandet.

Efter morgenmaden og ud-check fra B&B fulgtes vi med englænderen til startpunktet for WHW i Milngavie. Her fik vi ham til at tage det 'officielle' startbillede af den danske 1998 ekspedition til det skotske højland.

Det 'officielle' startbillede for WHW i Milngavie

Kl. 9:25 tog vi det første skridt ud på ruten, som startede forholdsvis blidt i et skovrigt område op langs et vandløb med navnet Allander Water.

Vejret var startet fint med sol og lettere skyer, og vi gik derudad i pænt tempo. Når først de 20 kg i rygsækkene var spændt op kunne man på friske ben ikke mærke dem synderligt - det skulle ændre sig drastisk som dagen gik.

Der var en del andre vandrere ude på ruten denne søndag, og det skulle vise sig at det var søndagsvandrere som gik dele af ruten og derefter vendte tilbage til Glasgow.

Første egentlige 'store udsyn' fik vi efter ca. 7 km. hvor man var nået godt ud i landskabet, som var præget af landbrug og fårehold. Ved de 7 km sås den første milepæl, som var Dumgoyach og Dumgoyne bakkerne - meget karakteristiske i landskabet. Her skiftede ruten også karakter fra blødere skovstier til granit-skærve belægning.

Første egentlige 'store udsyn' fik vi efter ca. 7 km

Efter at være gået rundt om Dumgoyach slog man ind på et gammelt nedlagt jernbane tracé, som man gik ad de næste 6 km. Tracéet så ud til for nyligt at være blevet repareret, men det var vanskeligt at gå på, da man havde lagt en masse granit-skærver ud, som ikke lå fast. Man skred baglæns og vrikkede sidelæns i foden.

Kl. 12.00 nåede vi Beech Tree Inn - en lille kro langs WHW. I følge et skilt ville kroen første åbne kl. 12.30, men der havde allerede samlet sig en del vandrere. Så værten åbnede tidligere med en bemærkning: - We can use the money.

Efter nogle sandwiches gik turen videre. Mere granit-skærver lå forude.

I Gartness (10 km) slog vi ud på en lille smal offentlig asfaltvej, som vi gik ad helt til Drymen. Lige før Drymen ved Easter Drumquhassle Farm (18 km) og selve Drymen (20 km) passerede vi det første naturlige etape-slut for en dags vandring. Men optimisme var stadig i højsædet og vil ville forsøge at nå frem til Balmaha (32 km) eller en campsite lige nord for Balmaha (35 km) inden dagen var omme.

Kl. 14:50 pausede vi lige uden for Drymen. Det gode vejr var på retræten og inden vi gik videre havde vi fået et par raske regnbyger og det var blevet koldere og vinden var taget til. Vi fortsatte ufortrødent.

Efter Drymen gik man efter en mindre stigning ind i Garadhban Forest. Stigningen var dog streng nok, da dagens etape var begyndt at kunne mærkes i de uforberedte ben. Næsten 6 km gik man i skoven og den synes ingen ende at tage. Skov-navigering (skulle det vise sig) var ikke vores stærkeste side.

Endelig kl. 17:00 var vi ude af skoven og havde nået ud på 27 km. På dette tidspunkt var jeg totalt drænet for resurcer og fodballerne var begyndt at brokke sig over belastningen. Preben ledt kraftigt under vabler som var brudt ud pga. uforberedte fødder med kun en strømpe i støvler. Preben var kraftigt opsat på stadig at nå etapemålet i Balmaha. Regnen og det kølige vejr var dog taget til.

Conic Hill

Foran os lå rutens første egentlige opstigning over bjerget Conic Hill på 360m. Bjerget skulle dog kun passeres i en højde af ca. 300m.

Jeg måtte melde fra og erklære at jeg ikke havde flere kræfter til at passere Conic Hill. Jeg ville gå med til en alternativ nedad-bakken rute frem til Balmaha på ca. 5 km, som i øvrigt i følge skilte skulle anvendes, da Conic Hill afsnittet var lukket på grund af at fårenes lamme-sæson var i fuld gang. Preben ville dog over Conic Hill, så kompromiset blev, at vi gik en halv km tilbage i Garadhban Forest til et one-night campsite uden faciliteter.

Vi fik slået teltet op i en lille lysning. Eftersom der ikke var nogen faciliteter på campsiten manglede vi vand til tandbørstning, kaffebrygning og madlavning. Efter et lille hvil drog jeg ca kl. 19 afsted med vandsækken i et forsøg på at finde vand. Skotland er fuld af vand og der er et hav af små bække (burns), men vi valgte at satse på vand fra en hane. Godt 2 km fra campsiten uden for skoven gik jeg ind på den første gård man kom forbi. Gården var en faldefærdig fårefarm, som så ud som om man gik 50 år tilbage i tiden.

Det var konen på farmen som åbnede, og hun var flink og imødekommende og fyldte beredvilligt vandsækken og vores vandflasker med vand fra køkkenhanen. Turen ned til farmen havde været ned af bakke et fald på ca 100m, så det var hårdt at gå tilbage med 7-8 liter vand.

Vel tilbage fik vi lavet lidt nes-kaffe og Preben opvarmede en medbragt pulver-gryderet, som endte som suppe. Herefter tørnede vi ind i teltet.

Mandag d. 20.4.1998 - Garadhban Forest til Rowardennan - 18 km - dag 2.

Ved 8-tiden kom der liv i teltet, som havde bestået sin første (og skulle det vise sig - sin eneste prøve) i en regnfuld og blæsende nat i skoven. Morgenmaden bestod af nes-kaffe og tube-ost m. skinke på utoastet toastbrød fra vores indkøb i Milngavie. Morgen toilettet måtte indskrænkes til aftræden på naturens vegne og tandbørstning. Det våde telt blev herefter pakket sammen igen og stoppet i min rygsæk.

Fødder og ben havde haft godt af en nats hvile, og Prebens vabler var behørigt blevet punkteret og klistret til med compeed-vabelplaster.

Kl. 10:30 startede dagens etape, og dagens mål skulle ligge et stykke oppe langs Loch Lomond. Præcis havde vi ikke endeligt besluttet os for, men en campsite og et hostel (herberg) i Rowardennan synede passende.

Dagens første opgave var dog opstigningen over Conic Hill. Vejret var stadig gråt og diset, køligt med blæst og byger. Vi skulle gå over Conic Hill i ca. 300m højde, så det var i alt en stigning på ca. 150m fra vores lejr i skoven. Stigningen var dog ikke gradvis med ret brat, så det var vores første egentlige prøve med skrappe stigninger.

Preben var her og i de fleste tilfælde på resten af turen den hurtigste på stigninger, hvor jeg tog de pauser der skulle til undervejs for at holde pulsen rimeligt konstant - høj men konstant.

Denne opstigning bød også på et godt eksempel på de fugt påvirkninger, der skulle gentage sig mange gange langs WHW. Man sveder bravt under stigninger med 20 kg på ryggen, så man skal ikke være pakket ind i for tæt tøj. Man undgår dog ikke at blive mere eller mindre gennemblødt inderst, så dette var for mit vedkommende forebygget ved en speciel svedtransporterende undertrøje, der holdt huden rimelig tør. Næste lag var en t-shirt som opsugede sveden, og yderst en kraftig skjorte. Herudover vekslede det mellem ingenting, uldsweater (fleece trøje for Prebens vedkommende) og/eller regnjakken. Når det så samtidigt regnede og man tog regnjakken på forøgede det fugtdannelsen og kondens under denne med yderligere fugtopsugning i skjorte og t-shirt. Vi fandt begge ud af, at man måtte acceptere at være fugtig på de hårde dele af turen. Når det regnede blev regnjakken mere taget på som et slag, der tog den ovenfra kommende regn, så man stadig kunne afgive varme fra resten af kroppen. Vi var for det meste forskånet for kraftig blæst, så man ikke blev afkølet. Alligevel skulle man være påpasselige i puste-ud pauserne efter en opstigning, da man ellers hurtigt kunne blive kold når sveden blev afkølet.

Diset udsigt fra Conic Hill mod Loch Lomond

Vel på toppen af Conic Hill, pænt udasede, var der selvom det stadig var diset og tåget med lavt skydække, en flot udsigt ud over Loch Lomond og de mange småøer i dennes sydlige ende.

Nedstigningen fra Conic Hill til Balmaha var længere (dog med meget stejle partier) og faldt mere end vi var steget op - ca. 250 m. Er det hårdt at gå op ad pga. den fysiske anstrengelse er det tit ligeså hårdt at gå nedad pga. koncentrationen med at sætte sine trin korrekt, passe på man ikke skrider og falder, samt chokpåvirkningen i fødder og knæ for hvert trin man går ned.

Vel nedsteget fra Conic Hill ankom vi i Balmaha kl. 12:30 efter hårde 5 km. Vi indtog en frokost foran en restaurant og fik slappet lidt af. Der blev hilst på et lille vandreselskab på 4 som passerede os - det skulle senere vise sig at vi skulle se mere til dem.

Efter frokosten foretog vi vores eneste afvigelse fra WHW ruten ved at tage landevejen fra Balmaha i stedet for ruten langs vandet. Begge var dog ca. på 2 km og vi kom på ruten igen ved campsite i Milarrochy (34 km), som vi dagen før havde fantaseret om at nå på første dagen. Nu kunne man se det var en klog beslutning at være blevet og overnattet i Garadhban Forest.

5 km efter Balmaha blev der 14:10 holdt snack pause ved en campsite i Cashell. Inkl. det første stykke landevej fra Balmaha havde turen nordpå langs Loch Lomond været forholdsvis nem med flere stykke på offentlig vej. Ved 40 km-stenen slog ruten dog et slag ind over en lille bakke ved Ross Point hvor man steg kraftigt (ca 75 m) på en ganske kort strækning - pyh den kom ud af det blå og var rigtig sej. Herefter faldt terrænet igen frem til en cola-pause kl. 16:25 ved 42 km-stenen. Kl 17:30, ved 44,5 km-stenen nåede vi frem til Rowardennan Youth Hostel og besluttede at det skulle være dagens mål.

Loch Lomond

Vi fik checket ind og blev indlogeret i et nydeligt værelse med 7 sengepladser i køjesenge. Vi fik også vores SYHA-medlemskort, da det var et hostel i SYHA-sammenslutningen vil var indlogeret på.

Efter indlogering gik vi en lille halv km tilbage til Rowardennan Inn, hvor vi fra 18_30 til 20:00 spiste en god gang steakpie og cheesecake til aftensmad, og fik feriens første pint (men bestemt ikke sidste). Vi gik tilbage til hostel og tørnede ind. Hvad vi ikke vidste var at vores veje havde krydset endnu et vandreselskab, som vi skulle se mere til. Vandreselskabet på 4 fra Balmaha fandt vi også ud af senere, var ligeledes checket ind på hostel.

Som konklusion på dag 2 kan siges at vejret som dagen skred frem var klaret op, første overskyet og tørt, siden med solstrejf til aften.

Lakeside Loch Lomond med udsigt til Ben Lomond

Tirsdag d. 21.4.1998 - Rowardennan til Inverarnan - 21 km - dag 3.

Efter morgenmad forlod vi hostel ved 10-tiden. Kort tid efter kunne man vælge mellem The low road og The high road langs Loch Lomond. Vi ænsede ikke engang hvor vi kunne slå ind på The low road, så vi tog den udmærkede og brede The high road, som gjorde at vi i pænt tempo kom 6 km nordpå.

6 km ude på dagens etape faldt ruten ned mod Loch Lomonds bred, og de næste 4 km frem til Inversnaid Hotel, sammen med fortsættelsen herfra skulle vise sig at blive på det mest ubehandlede og anstrengende terræn på hele turen. Man mere eller mindre klatrede langs Loch Lomonds bred i klipper og trærødder på en smal fedtet og våd sti. Man følte ikke man kom fremad.

WHW langs Loch Lomond

Kl 12:15 nåede vi dog langt om længe frem til Inversnaid Hotel. Det var gråt og diset i vejret, med småbyger. Ved hotellet brød regnen ud. Vi fandt efter en lille pause om til hotellets bagindgang, som tjente som indgang for vandrere, som her kunne afklæde sig vådt overtøj, samt mudrede støvler.

Frokosten i baren på hotellet stod på sandwiches og cola. Servitricen i baren genkendte en dansk tone i vores engelske og spurgte om vi var danskere - på dansk. Hun var selv dansker som efter arbejde i London havde fået en tjans på Inversnaid Hotel. Som verdenen dog er lille. Med os i baren sad et andet par, som vi havde mødt på ruten, og vi kunne høre de var tyskere. Allerede nu skal det afsløres at det var Jochen&Nicole, som vi skulle kommer til at se meget til på turen frem over. Uden for hotellet havde vi stødt ind i en englænder ved navnet Steve, og endnu en tysker ved navnet Jochen F., som også skulle blive en gengangere - disse fortsatte dog uden at gøre ophold på Inversnaid Hotel.

Kl. 13:15 brød vi op igen. Over en kortere strækning fra hotellet var ruten en rimelig sti, men herefter var det tilbage til de nærmest ikke eksisterende stiforløb over klipper og trærødder. Km efter km, time efter time, hvor al koncentration skulle ligge i hvor man satte sit næste trin, og hvor man måtte standse helt op, hvis man ville kigge sig omkring. Meget af terrænet var i skov og buskland, så det var sparsomt med udkig over Loch Lomond.

Doune Bothy Preben i tørvejr i bothyen

Kl. 15:30 var vi nået frem til et lille ophold i de uvejsomme stier ved Doune Bothy. Dette var et gammelt forladt hus, som tjente som overnatningssted på ruten, uden faciliteter. Vi tilbragte en halv timer i bothyen, og jeg fik skiftet til tørre sokker og fik masseret de efterhånden smertende fødder.

Herefter gik det videre i det grålige, disede og småregnende vejre nordpå, og efter et par km sagde vi ved Ardleish farvel til Loch Lomond. Loch Lomond vil blive husket for det uvejsomme og anstrengende terræn, som næsten gjorte at vi ikke fik set op og ud på søen og de omliggende bjerge, som oven i købet var skjult i dis og lavthængende skyet. Faktisk var det aftenen i Rowardennan som bød på de flotteste udsigter over Loch Lomond.

Ardleish og farvel til Loch Lomond

Der var nu godt lidt over 3 km til Inverarnan og vi kæmpede os videre i et stigende og faldende terræn på våde og fedtede stier. Kl. 17:20 stod vi ved Beinglas Farm i Inverarnan, som bød på campsite, wigwams og B&B. Vi valgte den dyreste løsning, B&B, da kroppen bare krævede en blød seng efter dagens strabadser. I det andet B&B-værelse på Beinglas Farm var Jochen&Nicole indkvarteret og i wigwams var Steve, Jochen F. og de 4 englændere: Matthew&Helen, Janet og Vivienne.

Efter indkvartering, bad og omklædning gik vi den halve km ned til selve Inverarnan og indtog en god aftensmad kl. 19:00 på The Stagger Inn, således også Steve, Jochen F og Jochen&Nicole.

Efter aftensmaden var der en stor samling på turens bedste pub, The Drovers Inn, på den anden side af vejen. Alle (englændere, tyskere og danskere) samledes og havde en hyggelig og munter aften (pints). Ved 22:30 vaklede selskabet i lettere regn tilbage til Beinglas Farm og tørnede ind.

Onsdag d. 22.4.1998 - Inverarnan til Auchtertyre - 16 km+ - dag 4.

Ved morgenmaden spiste de B&B indkvarterede, Jochen&Nicole + danskerne i den fine afdeling, og wigwam folket spiste i køkkenet.

Ved 9:30-tiden drog vi derudad igen mod Crianlarich. Dagens mål var endnu engang endnu ikke endeligt fastlagt, men vi havde hørt Matthews-selskab tale om wigwams ved Auchtertyre, kun ca 16 km ude af ruten.

Dagen startede igen som en regnfuld og diset grå dag, og terrænet var meget vådt efter heftig regnvejr i løbet af natten. Det første mange km gik langs River Falloch i Glen Falloch. Skiftevis nede ved floden og på lidt højere liggende stier. Der var nogle flotte og dramatiske vandfald og strømfald i denne flod.

For første gang siden Balmaha i bunden af Loch Lomond fulgtes ruten igen med offentlig vej og The West Highland jernbanen gennem den snævre Glen Falloch, først på den ene side, herefter på den anden side af vej og jernbane. Efter krydset af vejen og jernbanen gik stien over til en vej som også brugtes af får og kvæg. På grund af det meget vandt var store dele af denne vej omdannet til muddersump af, mudder, vand og kvæg-efterladenskaber med et pænt ord.

'Ovenover' Crianlarich

Kl. 12:00 stod vi ovenfor Crianlarich. Vi valgte at gå ned i byen, ca. 1 km, hvilket var et langt fald ned i byen, så man måtte grue for vejen tilbage. Vi checkede først byens faciliteter ud. Vi var så småt begyndt at komme i bekneb for kontakter, så vi søgte en kontantautomat, eller et supermarked hvor vi kunne anvende VISA-kort. Vi fandt godt nok et lille udsalg, hvor vi købte mad og drikke til frokost, men de tog ikke mod VISA-kort.

Preben på stierne efter Crianlarich (arrangeret opstilling :-)

Det var igen begyndt at regne, så vi søgte ly i et venteværelse på Crianlarich station, hvor der også blev tid til tøj skifte, herunder tørre sokker. Efter opholdet i venteværelset, var regnen stilnet af, og vi begav os ud af Crianlarich igen. På vej tilbage mod WHW ruten passerede vi Matthews selskab på vej ned til Crianlarich. Oppe hvor vi igen drejede ind på WHW passerede vi et stort selskab af brandmænd på en vandretur.

Kl. 13:30 var vi igen på WHW og efter den seje tur op fra Crianlarich, fortsatte terrænet med at stige og falde gennem en skov. Stien var udmærket, blød, men fedtet. Næsten 4 km gennem skov blev det til. Steve indhentede os i skoven og fulgtes med os frem til Kirktop Farm. Han havde dog travlt. Kl. var hen ad 15.00 og han skulle nå frem til Bridge of Orchy, 15km længere fremme. Han havde planlagt en vandring af WHW der skulle tage en dag mindre end os. Så da han forlod os, så vi ikke mere til Steve.

Kl. 15:15 nåede vi Auchtertyre Farm, ved 81km-stenen, ca. halvvejs mellem Crianlarich og Tyndrum. Vi indkvarterede os i en wigwam på farmen. Vi tog brusebad og indrettede os, og skrev herefter postkort til den store guldmedalje. Da postkort hen ad 18-tiden var skrevet skulle vi lige slappe lidt af, men det blev til at vi faldt i søvn i vores soveposer og først stod op næste morgen ved 8-tiden efter godt 14 timers søvn. Det var lige hvad vi trængte til.

I en af de andre wigwams havde Matthews-selskab overnattet.

Wigwams ved Auchtertyre Farm

Torsdag d. 23.4.1998 - Auchtertyre til Inveroran Hotel - 19 km - dag 5.

Vi havde ikke rigtigt noget morgenmad til at starte dagen på, så efter opvågning og taskepakning begav vi os afsted ved 9:30-tiden mod nærmeste by, Tyndrum, for at spise brunch.

Der var lidt over 3 km ind til Tyndrum i et vådt og fedtet terræn. Morgenen var grå og diset med regnbyger.

10:30 nåede vi Tyndrum, og fandt frem til en større sted med restaurant og butik. Vi spiste morgenmad og fandt herefter ind i butikken, som ved et rent tilfælde tilbød mulighed for (mod et gebyr) at hæve kontanter på vores VISA-kort. Der var også virkeligt lavvande i kontantbeholdningen, men ikke længere.

I en vandre-butik ved siden af, fik Preben tanket nyt compeed-plaster til fodreparationer.

Kl. 11:15 gik turen videre, igen side om side med vej og jernbane og et vandløb. Pludseligt løb vandet den anden vej, hvilket forundrede os lidt (senere har jeg dog fundet ud af at Tyndrum er placeret ved et vandskel).

Beinn Dorain i horisonten

5 km ude af gode stier nåede vi til Auch, hvor der er en større dal. Her brød solen ud og gav flotte udsigter til de omkringliggende bjerge. Foran os rejste kæmpen Beinn Dorain, som skulle passeres venstre om op mod Bridge of Orchy.

Vi pausede ved Auch kl. 12:35. De næste godt 5 km ind til Bridge of Orchy rundt langs foden af Beinn Dorain var lette og vi nåede Bridge of Orchy kl. 13:50 og gik ind på kroen for forfriskninger. Gæt hvem vi mødte - Jochen&Nicole.

Bridge of Orchy

Vi indtog sammen en frokost - vores var en god og varm dagens suppe, som gav kræfter til dagens første og sidste anstrengelse - opstigningen over Màm Carraigh, en stigning på godt 175m til en højde af 315m.

Udsigt fra Mm Carraigh over Loch Tulla med Preben på toppen

Det var en hård stigning, først gennem skov, med kort ophold i ly for regn. Det stoppede dog ikke og dagens mål lå over bakken, så Preben trak os videre op af Màm Carraigh. Fra toppen var der en storslået udsigt over Loch Tulla. Igen ville klart vejr dog have gjort oplevelsen større, men selv i diset og gråt vejr var det storslået.

Fra Màm Carraigh faldt ruten resten af vejen ned til Inveroran Hotel, lidt før 100km-stenen. Dagens mål. Vi blev indkvarteret og opsøgte herefter baren til en lille pint før middag. Matthews-selskab nåede også frem til hotellet.

Vi spise middag, venison, samtidigt og opsøgte herefter baren igen, hvor vi alle 6 havde en rigtig hyggelig aften.

Det var nogle utroligt venlige og imødekommende mennesker som drev Inveroran Hotel. Preben foranledigede at de bookede et værelse til os på turens næste stop, Kingshouse Hotel, og adspurgt om der var en whisky kromanden kunne anbefale, skænkede han af Laphroig, som gik rundt til smagning.


Fredag d. 24.4.1998 - Inveroran Hotel til Kingshouse Hotel - 16 km - dag 6.

Efter morgenmad og udcheckning drog vi videre kl. 10:10. Dagens rute var 16 km til Kingshouse Hotel. Ud over at vejret var gråt med regn og blæst, var dagen ikke synderligt krævende.

Det var gode og brede stier gennem et højtliggende moseagtigt område, totalt uden ly.

Eneste ly på ruten var godt halvvejs ved Bà Bridge, som var en gammel bro over River Bà.

Preben og jeg søgte ly for regn og blæst nede på siden af broen ved 12:15-tiden og spiste den medbragte frokost pose, som Inveroran Hotel havde solgt os.

Men vi sad i ly indhentede Matthews-selskab os, og alle krøb sammen på den sparsomme plads i ly af broen, til en hyggelig frokost pause. Matthew og co. brød op før os igen.

I ly ved B Bridge

Vi startede ud lidt efter dem (efter et strømpe skifte).

Allerede kl. 14:10 var vi fremme ved Kingshouse Hotel, og lod os indkvartere til turens dyreste pris, men ringeste indkvartering i forhold til prisen. Kingshouse Hotel ligger som det eneste tilbud på det naturlige stop inden de sidste 2 etaper af ruten, så de kan åbenbart sætte prisen som det passer dem.

Pånær Jochen F. som var taget ind til Youth Hotel i Glen Coe, boede vi, Jochen&Nicole og Matthews-selskab alle på Kingshouse Hotel.

Buachaille Etive Mr

Eftermiddagen gik med at lave ingenting og sidde at slappe af i kaminstuen på hotellet, læse lidt aviser og ugeblade, og nyde den storslåede udsigt til det markante bjerg Buachaille Etive Mór ved indgangen til Glen Coe.

Aftensmaden blev indtages sammen med de andre i baren (bar meal) og vi blev siddende her aftenen ud og hyggede om adskillige pints og lidt whisky.

En hyggelig aften, men ellers turens letteste rute, i det mest kedelige vejr og dyreste indkvartering.

En hyggelig aften i baren på Kingshouse Hotel

Vivienne, Janet, Helen & Matthew, Nicole & Jochen, Preben, Jørgen

Lørdag d. 25.4.1998 - Kingshouse Hotel til Kinlochleven - 14 km - dag 7.

Turens i km korteste etape, men langt fra turens letteste.

Efter en sen morgenmad pga. foregående aftenens muntre lag, drog vi afsted fra Kingshouse Hotel ca. kl. 10:20.

Første del af etapen fra Kingshouse Hotel til Altnafeadh, 4,5 km gik forholdsvis let derudad. Kursen var mod mundingen af Glen Coe med det imponerende Buachaille Etive Mór på venstre hånd.

Indgangen til Glen Coe

Altnafeadh ved 120km-stenen er udgangspunkt for opstigningen over Devil's Staircase, en stigning på ca. 250m indenfor lidt over en km.

En slurk vand, og så ellers der op ad. Det var hårdt, men med passende puster pause stod vi efter 35 min. på toppen af Devil's Staircase, med en storslået udsigt. Bjergtoppene foran os var fri af skyerne og solen spillede i sneen på bjergenes tinder.

Udsigt fra toppen af Devil's Staircase

Vi slappede af med lidt snacks, fra frokostposen lavet af Kingshouse Hotel, og nød udsigten.

Som vi sad på Devil's Staircase kom der dog regn ind nede fra Glen Coe. Vi havde været heldige at komme op i tørvejr. Regnen tvang os fremad og lidt længere fremme mødte vi Jochen&Nicole, som vi fulgtes kort med. Vi stoppede dog kl. 12:55 for frokost ved broen over Allt a´ Choire Odhair-mhóir vandløbet ved 124km-stenen.

Den næste 5 km frem til Kinlochleven var ned ad bakke resten af vejen, til tider ret stejlt så man måtte holde godt igen. Ruten var dog af en forholdsvis god vej.

Som vi skred fremad mod Kinlochleven regnede det mere og mere.

Da vi nåede Kinlochleven gik vi gennem byen og opsøgte de wigwams der var at leje i byens udkant. De lå i tilknytning til en benzin-station Grants Garage. Vi indkvarterede os ved 14:40 tiden.

Herefter gik vi ned i Kinlochleven og ind på Tailrace Inn til en pint. Der var fodbold på storskærm, som vi kunne underholdes os med.

Vi slog et lille slag i byen i regnen for at se om vi kunne finde de andre på en anden pub, men vendte tilbage til Tailrace Inn. Senere mødte de andre, Jochen&Nicole og Matthews-selskab, også op her.

Vi indtog middagen her i form af bar meals..

Matthews havde fundet ud af, at der samme aften var en Ceilidh i byens medborgerhus, så efter middagen gik vi derned. Der var fest efter en årligt oprydningsdag på de omkringliggende vandreruter om byen.

Det startede med danseopvisning i Highland-dans af nogle småpiger akkompagneret af sækkepibe, og gik senere over i egentlig formationsdans. Jeg var ikke rigtig til at få op på dansegulvet, så jeg nøjedes med at nyde stemningen i medborgerhuset. Preben, Jochen F. og Matthews-selskab kastede sig dog ud i, hvad der fra en stol ved siden af dansegulvet lignede kaos. Nogle lokale forsøgte at få de gæstende til at fatte formationerne og dansemønstrene, men det holdt vist kun i kortere overgange. Alle havde dog en særdeles munter og minderig aften, selv fra en stol ved siden af dansegulvet.

Først omkring kl. 01:00 var vi tilbage ved wigwamen og sov ind.

Søndag d. 26.4.1998 - Kinlochleven til Fort William - 20 km - dag 8.

På trods af nattens eskapader drog de øvrige tidligt fra Kinlochleven, ca. 9:15. Vi lagde mærke til dette, da ruten passerede tæt forbi vores wigwam. Vi var dog først ved at stå op. Vi havde ikke arrangeret morgenmad, så jeg gik ned i Kinlochleven og købte noget frugt, chokolade og colaer, som både skulle gøre det ud for morgenmad og senere frokost.

Kl. 10:15 drog vi afsted. Dagen før var sluttet med en lang nedstigning til Kinlochleven, så det var næsten uundgåeligt at der måtte komme en stigning fra morgenstunden. Ca. 250m steg det indenfor ca. 1,5 km - altså en stigning næsten magen til Devil's Staircase. Den virkede dog hårdere, da den kom fra morgenstunden og virkede længere, da vi i modsætning til Devil's Staircase ikke kunne se toppen under opstigning, da det foregik i skov. Vi endte også med at bruge mere tid på denne opstigning.

WHW efter Kinlochleven

Vi kom op i et pas der udstrakte sig langt frem i horisonten. Vi regnede med, at vi kunne se ca. 4 - 5 km frem ad ruten. Vejret var gråt og diset, og den ene regnbyge fulgte den anden.

Da vi først var oppe i passet var stien forholdsvis god og bred, og så gik det i rask tempo derudad. Vi regnede med, at på trods af, at de andre havde en times forspring, at vi på et tidspunkt ville indhente dem, eller i det mindste kunne se dem foran os. Vi så ingen resten af dagen, da alle foran os gik i et rask tempo.

5 km inde i passet passerede vi en gammel ruin af et hus, og gik ind og spiste frokost, og fik noget tørt tøj på. Samtidig med vores pause klarede det op i vejret, og da vi gik videre kl. 12:30 var det så godt som blevet tørvejr.

4,5 km længere ude af ruten fik vi vores første glimt af Fort William i det fjerne. Vejret var efterhånden helt opklaret, og solen var begyndt at skinne. Kl. 13:30 drejede ruten op mod Glen Nevis og vi kom ind i skov.

I skoven gemte turens sidste seje stigning sig, da man på få hundrede meter steg ca. 75-100m, og så pludseligt kl. 15:00 var vi ude af skoven og havde et flot vue ud over Glen Nevis, med Fort William i det fjerne, og på vores højre tårnede Ben Nevis sig. Toppen var dog dækket i skyer.

Glen Nevis

Det var et flot sted at tage turens sidste pause. Mens vi pausede kom også de eneste andre vandrende vi havde set på turen denne dag. Det var 2 skotter, som havde gået hele turen på 5 dage, mod vores 8. En strategi når man snakkede med skotter var, at vente på deres udmelding om, hvorvidt de var Glasgow Rangers eller Celtic fans. Så når de hørte vi var danskere, ville de enten sige at Brian Laudrup var deres helt (Rangers) eller Morten Wieghorst (Celtic).

Vi havde i løbet af dagen besluttet os for at stoppe på SYHA Youth Hostel i Glen Nevis, som man drejer fra til, når der mangler 2,5 km af den officielle WHW rute ind til Fort William. Efter vi var installeret i Youth Hostel ville vi så senere gå den sidste bid ind til rutens slut. Det spillede også ind, at vi vidste at Matthews-selskab også ville overnatte på hostel.

Så vi begyndte den sidste nedstigning til bunden af Glen Nevis og drejede fra til Youth Hostel, hvor vi efter ca. 4,5 km var fremme kl. 16:15. Det var på det sidste begyndt at småregne igen, så det passede fint at turen var til ende.

Vi blev installeret og lod os checke ind for 2 nætter, da vi ville bruge en dag på vask og afslapning i Fort William inden vi ville begive os ud på yderligere eventyr.

Da vi var blevet checket ind, var vi klar til at tage ind til Fort William. Men det regnede bravt, så vi ringere efter en taxa, som hurtigt kom og kørte os ind til Fort William.

Vi travede lidt op og ned af gågaden i vores søgen efter vores rendezvous punkt med de andre. Det skulle være The Ben Nevis Pub, som både Preben og jeg kendte fra tidligere Fort William besøg. Vi fandt frem ved 17:00, men ingen andre var dukket op endnu.

Så vi tog en vente pint, og lidt i 18:00 dukkede Jochen&Nicole op, som dog straks gik op og ville spise i restaurant afdelingen. Lidt over 18 dukkede resten op: Jochen F., Matthew, Helen, Janet og Vivienne.

Preben og jeg gik op i restauranten for at spise middag, og vi satte os sammen med Jochen&Nicole. Efter middagen var det ned og slutte sig til de andre i baren.

Her blev vi resten af aftenen og fejrede vores bedrifter på WHW.

The Ben Nevis Pub

Jochen F, Helen, Vivienne, Matthew, Jochen, Nicole, Janet, Preben

Ved 24-tiden tog vi afsked med Jochen F., Jochen&Nicole som skulle til deres nattelogier. Vi var ikke sikre på, at vi ville se dem mere, så det var den officielle afsked.

Vi øvrige tog taxaer tilbage til hostel, pigerne i en, Matthew og jeg i en anden, så vi også skulle have haft Preben med i, men vi gik skævt af hinanden, så det endte med at han måtte tage sin egen taxa tilbage til hostel - der var dog kun ca. 4 km, som kostede mellem £3-£4 pund.

Vivienne skulle tidligt afsted næste morgen, så hende tog vi afsked med om aftenen. De øvrige skulle først afsted mandag formiddag, så her udskød vi afskeden.

Mandag d. 27.4.1998 - Hviledag i Glen Nevis/Fort William.

Vi var oppe til morgenmad på hostel ca. kl. 9:30, og efterfølgende gik vi ind i TV stuen og slappede af med lidt TV zapning.

Lidt senere dukkede de andre op, og op mod kl. 11 tog de afsted i en taxa. Det var afskedstid igen.

Preben og jeg ville bruge dagen på vask og afslapning, så vi forsøgte at komme til at vaske om formiddagen, men her skulle vaskemaskinerne bruges til vask af hostellets linned. Vi fik at vide, at vi ville kunne komme til ca. kl. 13.

Så vi satte os til at lave ingenting i TV stuen med fjernbetjeningen i hånden - zap zap.

Fra kl. 13 kunne vi komme til med en kulørt og en hvid vask. Ca. 15:30 var den sidste vask færdig i tørretumbleren.

Herefter tog vi støvler på og gik de ca. 4 km ind til Fort William. På vejen mødte vi Jochen F., som skulle overnatte på hostel samme aften, inden han dagen efter skulle vandre fra bunden af Glen Nevis ud over Rannoch Moor.

På vejen ind til Fort William passerede vi WHW officielle slutpunkt, og vi fik taget de officielle slutbilleder, dog uden at være i fuld vandre-'uniform' med rygsæk.

De 'officielle' slutbilleder

Preben fik ringet til Jette fra pladsen foran TIC'et, og vi fik tidender om en udbrudt storstrejke i Danmark, som kunne medføre at flyafgange ville blive aflyst. Det gjorde unægtelig vores hjemrejse en smule mere spændende. Vi ville dog se tiden an inden vi ville kaste os ud i unødige bekymringer.

Vi spiste middag i The Ben Nevis Pubs restaurant, og gik tilbage til hostel.

Hele dagen havde selvfølgelig (idet vi ikke længere skulle vandre) været flot solrig, og om aftenen på vej tilbage til hostel i Glen Nevis gav det nogle flotte bjerg udsigter.

Vi så en film om aftenen (Sleepless in Seattle), og tørnede ind herefter.

Udsigt mod Ben Nevis

Tirsdag d. 28.4.1998 - Rejsedag til Isle og Skye, aftenvandring ved Portree.

Tirsdag morgen var belægningen på hostel så lav, at der ikke var arrangeret morgenmad, så vi pakkede sammen og checkede ud, og gik ind til Fort William med rygsækken.

Vi ville tage en eftermiddagsbus ved 14-tiden til Isle of Skye og bruge formiddagen på at få lidt morgenmad og snuse lidt rundt i Fort William. Men vi havde haft en pænt tempo på ind til Fort William, kun 3 kvarter tog det. Så vi var i nærheden af busstationen ca. 10:05, og næste busafgang til Isle of Skye var kl. 10:15, så vi tog en hurtig beslutning og tog denne bus afgang på tom mave.

Vi måtte klare os med medbragt vand i vandflaskerne indtil vi nåede 'hovedstaden' på Isle of Skye, som hedder Portree.

Vejret var fantastisk, lunt, blå himmel og sol. Så det blev en meget seværdig bustur fra Fort William, via: Spean Bridge, Invergarry, Bunloyne, Cluanie, Shiel Bridge, Dornie, Kyle of Lochalsh. Kl. 12:05 var der et kort ophold i Kyle of Lochalsh som tidligere var færge havnen til Isle of Skye, men for nyligt er der bygget en bro.

Herefter gik turen videre på Isle of Skye: Kyleakin, Broadford, Sconser, Sligachan, med ankomst i Portree kl. 13:15. Turen på Isle of Skye var ligeledes seværdig med masser af flotte udsigter til vand, bjerge og floder.

I Portree forsøgte vi først at finde turistbureaet (TIC), hvilket lykkedes efter lidt besvær. Her checkede vi for mulige udflugter fra Portree til morgendagen, primært i retning af noget vandring. Preben købte et par vandreguides og jeg købte et detaljeret kort over det nordlige Isle of Skye.

Herefter travede vi tilbage til torvet i Portree og gik ind på en cafe i tilslutning til et hotel og fik en kombineret morgenmad/frokost. Her snakkede vi lidt om planerne for hvor vi skulle vandre hen.

Herefter valgte vi at indlogere os på Portrees uafhængige Youth Hostel, som lå meget tæt på torvet.

Herefter gik vi tilbage til TIC for at høre på, hvad de kunne foreslå omkring vandreture nord for Portree. Pigen der ekspederede vidste dog ikke rigtigt noget, og måtte ty til en bog om emnet. Ikke særligt klogere gik vi videre herfra.

Portree havn

Vi brugte nu eftermiddagen på at slentre lidt rundt i Portree. Senere valgte vi at gå op på et højdedrag lige udenfor Portree, med en storslået udsigt over byen, havnen og bugten. Der var ikke rigtigt nogen stier, men man gik på græs og lyngtæppet, og det var som at gå på en gennemblødt svamp.

Efter at have vandret rundt på højdedraget gik vi tilbage ned i byen. Det var ved at være tid at tænke på middag. Der var masser af restauranter i byen, herunder en del fiskerestauranter, som dog ikke er Prebens livret. Prisniveauet var også en tand højere end hvad vi var stødt på mens vi gik WHW. Vi endte på Isles Hotel på torvet, som havde et rimeligt prisniveau.

Mens vi sad og spiste kom der nogen vi synes vi kendte - surprise - Jochen&Nicole. De gik dog videre for at checke det øvrige restaurant udbud, men kom tilbage igen og blev bænket sammen med os.

Efter en hyggelig middag gik vi sammen ud og endte i pubben på et hotel oppe mod havnesiden. Her sad vi og snakkede til 23:30-tiden, hvor der blev råbt last round!

Vi sagde igen farvel til Jochen&Nicole, og gik til hostel og tørnede ind.

Onsdag d. 29.4.1998 - Vandring nord for Portree/sydlige Trotternish.

Vi spiste morgenmad på hostel kl. 8:30, og gik herefter ud i byen for at købe lidt frugt, snacks og sodavand vi kunne medbringe på dagens vandretur.

Preben havde tømt sin rygsæk, så vi kunne bruge denne til vand, frokost og regntøj.

Vi gik ud af byen ad vejen til Staffin. Vi havde besluttet os for en vandretur i nærmeste omegn af Portree. En mere fristende tur nordligere i The Trotternish bjergkæden ville strande på, at det var begrænset med offentlig trafik, så vi kunne risikere at misse den eneste bus fra Staffin. Så det blev ved det sydligste parti af The Trotternish med bakketoppe på op til 485m.

3 km ud af Staffin vejen, hvor kl. nu var 10:00, entrede vi over et fårehegn med pigtråd på toppen og gik ind over en mark op mod starten af bakkedraget.

Hele dagens vandring var totalt uden for stier, blot vandring gennem de græs og lyngklædte bakker. Som nævnt for gårsdagens lille vandretur, var det som at gå på en gennemblødt svamp. Det bedste resultat var at gå på toppen af græstuerne. Trådte man i selve lyngen, kunne man risikere at stå i vand til anklerne. Der var også mange små vandhuller og småvandløb. Nogle af vandløbene løb i underjordiske huler, hvor 'taget' nogle steder var sunket ind så vandløbet kunne ses fra oversiden. Vores frygt var at gå igennem jordskorpen til et underjordisk vandløb, men vi undgik uheld. Det betød også, at der ikke var nogen direkte veje fra en bakketop til den næste. Man måtte sik-sakke mellem de forskellige vand-forhindringer.

Nord for Portree, Skye

Der var nogle seje opstigninger på nogle af bakkerne, men udsigten blev bedre og bedre efterhånden som vi kom på toppen af den ene bakke højere end den næste.

Vejret var startet solrigt, men i dagens løb trak der nogle småbyger ind, som dog hurtigt forsvandt.

Ruten var som følger: Creag an Fhithich 150m, Pein a´ Chleibh 292m, A Chorra-bheinn 459m, Beinn Mheadhonach 485m, Creagalain 388m, Borve Corry, Dùn Borve Broch, Water of Lòn Dubh. Herefter retur til Portree ad Uig vejen. I alt regnede vi med at have gået ca 25 km (opmålt på kortet).

Vi gik tilbage til hostel, og tog et bad og klædte om.

Herefter opsøgte vi restauranten på Isles Hotel for middag, og gæt hvem der allerede sidder her: Jochen&Nicole. Vi spiste igen sammen og gik efterfølgende ned til samme pub som aftenen før.

Hen mod kl. 24 tog vi igen afsked, og denne gang for sidste gang. Vi tog tilbage til hostel og tørnede ind.

Torsdag d. 30.4.1998 - Rejsedag til + shopping + afslapning i Fort William.

Vi havde valgt at stå tidligt op for at kunne nå en tidlig busforbindelse til Armadale, en færgehavn på Isle of Skye med forbindelse til det skotske hovedland ved Mallaig. Kl. 7:30 havde vi bestilt morgenmaden, som dog var lidt forsinket. Så vi nåede kun cornflakes og te, inden vi måtte checke ud og gå op til busafgang fra torvet kl. 8:00.

Bussen vi tog var samme forbindelse vi var kommet op med, men vi skulle herefter skifte i Broadford til en lokal Skye-busforbindelse fra Broadford til Armadale. Ca. 8:45 tog vi fra Broadford og kl. ca. 9:25 var vi fremme i Armadale. Turen fra Portree til Broadford er meget seværdig langs en masse bjerge, mens turen fra Broadford til Armadale ikke var så betagende. Landskabet var fladere og primært lynghede. Bussen vi kørte i var en lille bus med plads til kun 16 passagerer. Bussen havde også nogle post-ærinder til nogle hoteller på vejen.

Der var ca. 20 minutters ventetid på færgeafgangen i Armadale, men vejret var igen strålende med sol.

På færgeoverfarten var der en fantastisk udsigt i sundet mellem Isle og Skye og Skotland. En fin dis dækkede nogle af bjergene.

Mens vi stod på dække af den lille færge, som kun kunne tage 6 personbiler af gangen, tog en af passagererne en sækkepibe frem og begyndte at spille. Det var en fantastisk følelse af stå på den lille færge med den fantastiske udsigt og så høre sækkepibe musik. Det minde kommer til at stå stærkt. Bifald fra alle på færgen. Overfarten havde ca. taget 3 kvarter.

I Mallaig kunne vi direkte gå fra færgen op til stationen og stå på toget. Der var kun 5 minutter til afgang. Toget er The West Highland Railway som kører gennem nogle spektakulære landskaber tilbage til Fort William. Busturen til Isle of Skye og færgeturen til Mallaig overskyggede dog denne togtur lidt.

Tilbage i Fort William indlogerede vi os på en B&B tæt ved busstationen. Vi havde nu en hel eftermiddag i Fort William til at lave så lidt som muligt. Vi gik op til TIC, hvor jeg startede med at købe nogle CD'er og en video om WHW. Herefter slappede vi af på det lille torv foran TIC. Solen bagte og det var vel op mod de 20o.

Jeg skulle også senere aflægge en whisky forretning et besøg. Vi fik også ringet hjem for at høre til situationen i Danmark. Jeg ringede til mor og Preben til Jette. Der var godt nok storstrejke, men det lod til at British Airways fløj til København.

Prebens sult var ikke stor til aften, så kompromiset blev en Fish&Chip shop, hvor jeg fik den værste sult stillet. Herefter gik vi tilbage til B&B og slappede lidt af. Preben tog en kort aftentur, og senere gik vi ned i TV stuen og så TV - herefter tørnede vi ind.

Fredag d. 1.5.1998 - Hjemrejse.

Vi spiste morgenmad mellem kl. 8 og 9. Checkede ud lidt før 9 og gik over til supermarkedet Safeway ved siden af busstationen. Her købte vi en kop kaffe og læste lidt avis og fordrev tiden til kl. 11, hvor bussen ville køre fra Fort William.

Kl. 11:15 afgangen gik nemlig direkte til Glasgow Airport. Bussens rute tilbage til Glasgow gik gennem Glen Coe, Bridge of Orchy, Tyndrum, Crianlarich, Ardlui, og ned langs Loch Lomonds vestside til Glasgow Airport.

Fra ca. enden af Glen Coe til Ardlui nord for Loch Lomond gik vejen ofte tæt op af WHW, så vi fik mulighed for gensyn med en del af strækningen vi havde vandret ugen før, bare i omvendt rækkefølge.

Bussen var i Glasgow Airport kl. 14:10. Vores indenrigsafgang til London Gatwick var endnu ikke kommet på tavlen til indcheckning. Preben fik forespurgt hos British Airways om der var nogen problemer med afgangen til København. Alt så dog heldigvis ud til at flyve normalt.

Vi checkede bagagen ind til København ca kl. 15:30 og gik herefter til gaten.

Flyet lettede kl. 16.05 og kl. 17.15, ca. et kvarter foran tidsplanen var vi i Gatwick.

Vi havde lige tid til at komme op i den toldfrie afdeling, og lave de sidste indkøb og få brændt de sidste pund af.

Kl. 18:35 afgik flyet til København, og vi var nede kl. 21:30 dansk tid.

Ingen problemer med bagagen denne gang, og ved udgangen ventede Jette og Bert. Jeg blev smidt af på Nørreport, fik tanket et klippekort og danske kontanter. Tog S-tog til Ballerup. Pga. storstrejken var der ingen busser, så resten af turen til Ganløse gik med taxa.

Adresser m.m.

www.west-highland-way.co.uk

Milngavie:
B&B, Mrs. G. Groves, 58 Keystone Quadrant, Milngavie, Glasgow, G62 6LP, phone: (0141) 5639961.

Rowardennan:
SYHA Hostel, Phone: (01360) 870259

Inverarnan:
B&B, Beinglas Farm, Glenfalloch, Inverarnan G83 7DX, Phone: (01301) 704281.
The Drover's Inn, Inverarnan, Phone: (01301) 704234.
The Stagger Inn, Ardlui, by Arrochar, Dumbartonshire G837ZZ, Phone: (01301) 704274

Auchtertyre:
Wigwams, Auchtertyre Farm, Phone: (01838) 400251

Inveroran:
Inveroran Hotel, Phone: (01838) 400200

Kingshouse:
King's House Hotel, Glencoe, Argyll, PA39 4HY, Phone/fax: (01855) 851259.

Kinlochleven:
Wigwams, Grants Garage, Kinlochleven Campsite, Phone: (01855) 831666
Tailrace Inn, Riverside Road, Kinlochleven, Inverness-shire, PA40 4QH, phone: (01855) 831777, Fax: (01855) 831402.

Glen Nevis:
SYHA Hostel, Phone: (01397) 702336

Portree:
Portree Independent Hostel, tæt på torvet, phone (01478) 613737, £8.50 per person.
Skye Tourist Information Centre, (01478) 612137.
The Isles, Somerled Square, Portree

Fort William:
B&B, Craig Nevis

Rejsekammerater

Nicole + Jochen Husli, Tyskland
Matthew & Helen Whicher, England
Janet Willshaw, England
Vivienne Smith, England
Jochen Fischer, Tyskland

Sidste ændring: lørdag d. 28. juli 2001
www.jorras.dk