Jørgen Rasmussen - www.jorras.dk

TI-55-II
Tryk på billedet for at se
tastaturet i stor størrelse

TI-55-II

Noget af det første avancerede forbruger elektronik jeg selv blev ejer af var "kraftværket" af en lommeregner: Texas Instruments TI-55-II. Jeg vat mat-fys'er på Haslev Gymnasium i årene 1982-1985. Og til brug i matematik, fysik og biologik kunne den gamle simple lommeregner fra folkeskolen med de basale regnearter ikke længere dække behovet. Der var grundlæggende 2 "religioner" når man skulle have en videnskabelig/statistisk lommeregner: Hewlett-Packard eller Texas Instruments (TI)

Jeg hoppede på TI vognen og mine lommepenge rakte til den klassiske TI-55-II. Den var spækket med funktioner indenfor matematik, geometri, statistik mv. Og så var den programmérbar. Der kunne indtastes op til 56 programtrin, der dog blev brugt på bekostning af reduktion i antal registre. Der kunne være 8 registre, men med alle 56 programtrin i brug, var der kun et register tilbage.

I 3.G lavede jeg en lille minimanual med nogle programmer, der kunne tastes ind på TI-55-II til at løse nogle ligninger. Tallet øverst til venstre på siden - fx "40.3" - betød hvor mange programtrin, der skulle bruges til programmet og hvor mange registre, der var tilbage. Fx betød 40.3, 40 programtrin og 3 registre.


TI-55-II programmanual forside TI-55-II programmanual side 1
TI-55-II programmanual side 2 TI-55-II programmanual side 3
TI-55-II programmanual side 4 TI-55-II programmanual side 5
TI-55-II programmanual side 6
lørdag d. 1 mar. 2003
www.jorras.dk